H.C. Andersens Børnehospital

Jansson Kommunikation uddeler gaver til H.C. Andersens Børne- og Ungehospital

I dag kunne man på H.C. Andersens Børne- og Ungehospital næsten fristes til at tro, det var juleaften. Her fik børnene sig nemlig noget af en overraskelse over synet af en masse "fødselsdags"gaver og OB-bamsen Victor, som kom på besøg og uddelte gaver.

Tag fat i os:

7942 0100 eller

For omkring en uge siden fejrede vi i Jansson Kommunikation vores 122-års fødselsdag. En fødselsdag, der på alle måder stod i børnenes tegn - ikke mindst fordi der på dagen blev samlet ind til syge og udsatte børn og unge på OUH. I dag - præcis et halvt år til juleaften - kunne vi så overrække gaverne til en masse glade børn.

Billede2.JPG
Billede6.JPG

Smilene var store og glæden til at føle på, da bamsen Victor i dag kom forbi børne- og ungehospitalet med favnen fyldt med "fødselsdag"gaver. Der gik ikke mange sekunder, før de første gaver var pakket ud. Derefter stod den på en omgang fodbold med forældre og sygeplejersker som tilskuere. 

"Det var helt vildt sjovt - jeg vandt en pakke med Batman LEGO", lød det fra en af drengene. Med masser af knus til Victor blev de nye gaver straks taget i brug - lige fra slik og spil til bamser og fodbolde.

I en hverdag, som ikke altid kan være lige sjov, håber vi, at dagen har været med til at bringe lidt lys og glæde. Hos Jansson Kommunikation ser vi tilbage på en god dag fyldt med varme og smil. 

Se flere billeder herunder.

Billede1.JPG
Billede9.JPG
Billede8.JPG
Billede7.JPG
Billede3.JPG
Billede5.JPG
Billede4.JPG