Dinex A/S

Vores partnerskab med Jansson er en tillidssag

Dinex udvikler og producerer udstødnings- og emissionsteknologiske løsninger til OEM-leverandører af lastbiler og entreprenørmaskiner i hele verden, samt reservedele og udstødningssystemer til eftermontering på tunge køretøjer.

Dinex blev grundlagt i 1982. I dag har Dinex et globalt produktionssetup med 8 fabrikker i USA, Kina, Rusland og Europa. Koncernen beskæftiger ca. 1300 medarbejdere fordelt på 16 selskaber.

dinex.jpg

Klargøring af it-infrastrukturen til hybrid cloud-løsning

Som led i et mangeårigt samarbejde har Jansson Kommunikation klargjort Dinex’ infrastruktur til en hybrid cloud-løsning baseret på en rendyrket Microsoft-strategi.

Indeholdt i løsningen er single sign-on med identitets- og sikkerhedsstyring. Den digitale transformation er rullet ud i små, succesfulde bidder i stedet for ét kæmpestort big bang-projekt.

Finn Valther Rasmussen, Head of Operational IT

Finn Valther Rasmussen, der udgør it-afdelingen hos Dinex, har siden 2016 ledet Dinex’ digitale transformation.

”Vi stod foran en større investering i vores datacenter, bl.a. til hardware. Vi valgte at gå efter en hybrid cloudløsning for at livstidsforlænge vores datacenter.

Undervejs i projektet er vi blevet mere og mere opmærksomme på mulighederne med den nye licensform, fordi vores infrastruktur nu er forberedt korrekt, så det er nemt at tage cloudservices i brug og skrue op og ned efter behov.”

Vores partnerskab med Jansson er en tillidssag

”Jeg læner mig meget op af, hvad Jansson anbefaler. Jansson holder, hvad de lover. De gør tingene på den måde og i den rækkefølge, de har sagt, de vil gøre, og de holder os hele tiden informeret.

Vores partnerskab er en tillidssag, hvor begge parter taler åbent og uden skjulte dagsordener. Jeg kan ikke pege på noget, der burde være anderledes.”

office_365.png

Digital transformation med Microsoft-strategi

”Office 365 er en platform, der bare spiller! Der er nogen, der har gjort det nemt for os – man skal bare bruge de muligheder der ligger i single sign-on. Alt er gennemtænkt og taler sammen.

Vores store opgave bliver at lære den nye platform at kende og udnytte alle mulighederne. Vi vil ikke kode noget som helst mere, men i stedet anvende standardløsninger som fx SharePoint og Flow. Det er den vej, vi vil gå.”

Jansson Kommunikation har leveret:

  • Klargøring af infrastruktur til hybrid cloudløsning
  • Rådgivning og vejledning om Microsofts nye licensstruktur
  • Single sign-on med identitets- og sikkerhedsstyring
  • Active Directory spejlet op i skyen via Azure AD
  • MS Enterprise Mobility and Security Suite
  • Office 365 med OneDrive, SharePoint, Teams og Flow