Om Jansson

Koordinator

Struktureret og ansvarsfuld koordinator

Vi har brug for hjælp til at holde styr på serviceopgaverne, planlægge den daglige drift og sikre en rigtig god service for vores kunder – er det noget for dig?

Hvis du kan holde overblikket i en hverdag med fart på, trives med mange opgaver på samme tid og elsker at løse forskellige service- og koordineringsopgaver, er det netop dig, vi leder efter.

Spørgsmål?

Kontakt adm. direktør Mark Vildbrad

Administrativt ordensmenneske

Vi mangler dig, der kan koordinere, strukturere og planlægge vores opgaver, alt imens du har et fremragende overblik. Vi tilbyder en central rolle i et stærkt, socialt og velfungerende team i administrationen.

Administrativt ordensmenneske
I jobbet som sikringskoordinator hos Jansson Alarm kommer du til at indgå i et stærkt administrationsteam på fire medarbejdere, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Du får et tæt samarbejde med serviceleder og teknikere og koordinerer opgaverne med sparring fra dem.

Du kommer til at arbejde både med serviceforretningen og med projektforretningen, der varetager vores kunders sikringsinstallationer i hele Danmark.

Det er ikke et krav for os, at du kender til sikringsbranchen – det er vigtigere for os, at du er dygtig administrativt og har mod på at lære vores branche at kende. Dertil skal du trives i en meget omskiftelig hverdag, hvor prioritering af opgaver vil ændre sig ofte – med andre ord meget ad hoc.

For at give dig den bedst mulige start på en rigtig god arbejdsplads får du en mentor tilknyttet. Din mentor sidder i dit team og kender arbejdsopgaverne, arbejdspladsen, miljøet og det sociale ud og ind.

Hvilke opgaver får du?

Som en del af vores administrative team, der også varetager kundeservice samt dialog med vores teknikere i marken, får du en yderst varieret hverdag. Du kommer bl.a. til at arbejde med:

Hvilke kompetencer ønsker vi, du har?

Om du kommer fra en koordinatorstilling, om du er i bogholderi, er administrativ assistent eller kontoruddannet er ikke så afgørende for os – det vigtigste er, at du er struktureret, et ordensmenneske og er klar på at lære sikringsbranchen at kende. Derudover forventer vi, at du:

Det kan du forvente af os

Hos Jansson er vores ambition at få så mange dygtige, engagerede og gode menneske med på holdet som muligt. Vi går op i at møde verden med et smil og med god samvittighed, og vi elsker at arbejde som et team.

Jansson er en solid, familiejet virksomhed, der i år kan fejre 128-års fødselsdag. Udover Jansson Alarm, som du kommer til at være en del af, rummer Jansson også Jansson El, Jansson Kommunikation samt IFACT. I alt er vi omkring 230 medarbejdere.

Her er højt til loftet, og der er masser af plads til personlig og faglig udvikling.

Vi ønsker et stærkt fællesskab på tværs af hele Jansson og tager initiativ til mange sociale aktiviteter og oplevelser sammen. Dertil hygger vi os i det daglige på kontoret, hvor tonen er let og uformel.

Arbejdsforhold

  • Du får din faste arbejdsplads på Dianavej 13 i Vejle, hvor vores hovedkontor ligger.
  • Fuldtidsstilling på 37 timer.
  • Løn forhandles individuelt.
  • Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos Jansson Alarm A/S forudsætter en ren straffeattest.

Vil du være med på holdet?

Har du lyst til at være med på holdet, så send din ansøgning og dit CV inden 18. april til adm. direktør Mark Vildbrad på mailadressen mvi@jansson.dk.

Bliver du inviteret til et videre forløb, kan du regne med, at der kan være op til fire samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at give Mark et kald på tlf. 72 46 84 23 mellem kl. 9-10 og 16-17 på hverdage.

Ringer du forgæves, så giv ham besked på en mail.

Mark-Vildbrad