Servicetekniker CTS/BMS

Passionerede CTS-/BMS-teknikere

I CTS-afdelingen i Vejle oplever vi øget efterspørgsel på vores innovative løsninger. Derfor søger vi to engagerede specialister inden for BMS/CTS-programmering.

CTS-afdelingen er en del af Jansson El A/S: En fremtidsorienteret el-virksomhed, som udfører alle former for service og installationsopgaver, primært rettet mod industri, erhverv samt offentlige virksomheder.
Hos CTS-afdelingen i Jansson El bliver du en del af et team der er passioneret om at levere og servicere skræddersyede og intelligente løsninger, hvor funktionalitet, kvalitet og kreativitet går op i en højere enhed.

Vi er en afdeling fuld af engagerede specialister, der bærer vores ”nørd”-titel med stolthed!

Vil du nørde sammen med os?

Hør mere om dine muligheder

Har du spørgsmål? 
Kontakt serviceleder Benny Gylling

 

 

 

 

Fleksibilitet og kollegialt sammenhold er en del af pakken

Hos Jansson ønsker vi at skabe en arbejdsplads, hvor privatliv og arbejdsliv går hånd i hånd. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der lytter til dine ønsker og behov.

 "Noget af det bedste ved jobbet er, at vi har stor fleksibilitet. Hvis opgaverne tillader det, er det også muligt at arbejde hjemmefra. Vi er selv med til at præge og planlægge vores hverdag, det sætter jeg stor pris på."
- Brian Qwist, CTS-tekniker

I tillæg til at du får stor fleksibilitet i din hverdag, vil du hos Jansson også blive en del af et stærkt socialt fællesskab, både internt i afdelingen og på tværs af hele organisationen. Vi kommer hinanden ved, og dine kolleger står altid klar med støtte og sparring.

 "Vi har en god ånd i gruppen med masser af hygge. Vi er gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs og har en rigtig god, professionel sparring."
- Brian Qwist, CTS-tekniker

billede.jpg
CTS18_2021.jpg

Her kan du udnytte dine kompetencer

Som CTS-programmør får du en spændende hverdag med afvekslende opgaver i forbindelse med installation og service af bygningsautomation. 

Vi arbejder med mange spændende systemer og programmeringssprog, men udmærker os særligt i Tridium-Jace, Niagara supervisor, KNX, DALI og Wago.

Dit job som CTS-programmør vil blandt andet indeholde:

  • Programmering af styring for tekniske anlæg
  • Programmering af IBI-zoner med bl.a. lys, solafskærmning, køl, varme og ventilation
  • Indregulering af varme-, ventilations- og lysanlæg
  • Punkt- og funktionsafprøvning
  • Tilretning af programmer i understationer og hovedcentre
  • Kvalitetssikring
  • Serviceeftersyn på eksisterende anlæg

I CTS-afdelingen tilbyder vi …

Har du energien og lysten til at udnytte dit potentiale hos Jansson El, så tilbyder vi:

  • Et spændende og selvstændigt job med stor berøringsflade
  • Mulighed for videreuddannelse og karriere
  • God løn efter kvalifikationer
  • Egen firmabil og telefon
  • Sundhedssikring
  • Valgfri frokostordning
  • Sociale arrangementer og et stærkt sammenhold
CTS1.jpg
IMG_9330.jpeg

Vi udvikler os sammen

Hos Jansson bliver du en del af et yderst kompetent og serviceminded CTS-team, hvor du ikke går i stå i din hverdag, hverken fagligt eller personligt.

"Firmaet har udviklet sig, i den tid jeg har været med, og jeg har fulgt med. Hver gang en ny udfordring eller mulighed har været der, har jeg sagt ja. Der kommer løbende chancer for at prøve nye ting. Her er plads til at lære."
- Brian Qwist, CTS-tekniker

Det er ikke kun i CTS-afdelingen, vi udnytter muligheden for faglig sparring. Fordi vi en del af en større organisation med mange forskellige specialkompetencer, har vi et stort samarbejde med de andre afdelinger. Vi lærer af hinanden, og sammen løfter vi vores faglige kompetencer.

Udnyt dine kompetencer

Vi ser gerne, at du har en teknisk uddannelse og erfaring inden for CTS og gerne IBI-anlæg og intelligente installationer. Du skal kunne holde flere bolde i luften ad gangen, samtidig med at du som person er udadvendt, glad og serviceminded. Med andre ord, skal du kunne genkende dig selv i nedenstående:

•    Gerne flere års erfaring med CTS-anlæg eller PLC programmering

•    Kendskab til el-diagrammer

•    Fleksibel og trives med kundekontakt

•    Grundig og kvalitetsorienteret

•    Ansvarsfuld overfor kunder og kolleger

CTS3.jpg

Sådan søger du:

Send din motiverede ansøgning inkl. CV til serviceleder Benny Gylling på: bgy@jansson.dk eller tag fat i ham på telefonen og få en uforpligtende snak på 72 46 81 97

Vi glæder os til at høre fra dig!