Studentermedhjælper til marketing
Et studiojob, der faktisk giver mening
Vil du have et studiejob, hvor du ikke bare sidder og kigger – men er med til at lave marketing, der bliver brugt i virkeligheden?
Hos Jansson Kommunikation leder vi efter en studentermedhjælper til marketing, der har lyst til at arbejde med B2B-marketing, kundekommunikation og digitale kampagner i praksis.
Her bliver du en del af et lille marketingteam, hvor idéer hurtigt ryger fra hovedet og ud i verden. Tempoet er højt, tonen er uformel, og hverdagen er hands-on. Stillingen er på ca. 5–10 timer om ugen, og dit faste arbejdssted bliver på vores kontor i Vejle (vi lover at være fleksible, så studiet også kan hænge sammen).
Prøv din faglighed af et fedt sted
Som studentermedhjælper i Jansson er du ikke bare “studentermedhjælperen”. Du er en del af holdet – punktum. Dine opgaver bliver brugt, set og læst af rigtige mennesker, og du får ansvar, der matcher dit niveau (og lidt til).
Du kommer til at være med hele vejen: fra idéudvikling og contentproduktion til eksekvering, opfølgning og finpudsning. Nogle dage skriver du tekster, andre dage filmer du video, planlægger content eller hjælper med at få kampagner sikkert i mål.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, har gåpåmod og tør sige “det kan jeg godt prøve”. Resten lærer vi dig undervejs – med sparring, feedback og plads til at fejle (og lære af det).
Hvilke opgaver får du?
Kort sagt: Du får lov til at lave marketing – ikke bare snakke om det.
Mere konkret kommer du bl.a. til at arbejde med:
- Tekstproduktion til website, e-mailmarketing og LinkedIn
- SoMe (LinkedIn og Facebook)
- Video og reels – primært produceret på mobilen
Derudover får du mulighed for at snuse til (og prøve kræfter med):
- Digital annoncering (Meta og Google Ads)
- SEO og GEO
- WordPress (Elementor Pro)
- Customer Insights – Journeys
- E-bøger, whitepapers, webinarer og lydproduktioner
- Data, performance og hvad der rent faktisk virker
Hvilke kompetencer ønsker vi, du har?
Vi går mindre op i din eksakte uddannelse og mere op i din lyst til at lære. Du læser måske markedsføringsøkonom, virksomhedskommunikation, kommunikationsdesign, journalistik eller handel og markedsføring – men vigtigst er, at det giver mening.
Derudover håber vi, at du:
- Skriver flydende og korrekt dansk (fordi vi kun henvender os til DK og udelukkende laver materiale på dansk)
- Har styr på grammatik og tegnsætning (ja, vi går op i kommaer)
- Er tryg ved at bruge din telefon som et arbejdsredskab
- Tager ansvar og ejerskab for dine opgaver
- Trives med samarbejde, dialog og mange kontaktflader
- Kan lide at gøre ting færdige – og gøre dem ordentligt
Det kan du forvente af os
Du bliver en del af marketingteamet i Jansson Gruppen, som består af en Brand Manager med ansvar for marketing og kommunikation på tværs af hele koncernen samt en Content Creator, der primært arbejder i Jansson Alarm og Jansson El. Dit primære fokus vil være contentproduktion for Jansson Kommunikation, og du refererer direkte til Brand Manageren.
Vi har store ambitioner og vil (og kan) enormt meget i huset. Du bliver en del af en virksomhed med ca. 230 engagerede og dygtige kollegaer, som alle arbejder for at gøre vores kunder glade. Vi møder verden med et smil, tager ansvar – og tror på, at de bedste resultater skabes sammen.
Jansson er en solid, familiejet virksomhed, der i år har fejret 128-års fødselsdag. Udover Jansson Kommunikation rummer Jansson Gruppen også Jansson Alarm, Jansson El og IFACT.
Her er højt til loftet, plads til både personlig og faglig udvikling – og en hverdag med en let og uformel tone. Vi prioriterer fællesskab og sociale aktiviteter, men også fokus og faglighed, når der skal leveres.
Arbejdsforhold
- Du får din faste arbejdsplads på Dianavej 13 i Vejle, hvor vores hovedkontor ligger.
- Du bliver en del af marketingteamet i Jansson Gruppen, men fokuserer din indsats i Jansson Kommunikation.
- Vi regner med, du kan bruge 5-10 timer om ugen sammen med os.
Vil du være med på holdet?
Hvis du kan se dig selv i rollen (og fik lyst til at læse helt hertil), så send din ansøgning og dit CV til Brand Manager Marie Hvidberg på mhv@jansson.dk. Vi holder løbende samtaler.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at ringe til Marie på 25 28 56 40 – hun er faktisk enormt sød at tale med.