Energisparetips til virksomheder: Effektive besparelser i sommermånederne
7 konkrete tips til at optimere virksomhedens energiforbrug og reducere omkostningerne i sommermånederne.
Når du er derhjemme, sætter du så vaskemaskinen, tørretumbleren og opvaskeren i gang når strømmen er billig?
Det er blevet en almindelig praksis for mange af os.
Men hvorfor begrænse denne energibesparende tilgang til vores hjem?
Vi bør også tænke på energieffektive tiltag på vores arbejdspladser.
Som el-installationsvirksomhed har vi samlet en række tips til, hvordan du kan reducere energiforbruget i din virksomhed denne sommer.
Nogle af disse tips er ganske enkle og oplagte mens andre måske er nye for dig.
1️⃣ Optimering af belysning
En effektiv måde at reducere energiforbruget er at bruge tidsstyring eller bevægelsessensorer til at undgå unødvendig belysning i tomme områder.
Det er også værd at overveje at skifte til energieffektive LED-lyskilder, hvis du ikke allerede har gjort det.
2️⃣ Udnyt dagslyset til din fordel
Det er en simpel idé: Hvorfor tænde for loftslyset, hvis det naturlige lys allerede dækker behovet? Udnyt dagslyset så meget som muligt og undgå at bruge unødvendig kunstig belysning.
3️⃣ Effektiv temperaturstyring
Vedligeholdelse af dine kølesystemer er afgørende for at undgå overkøling, og det derved forbundne unødvendige energiforbrug. Sørg for at justere indstillingerne og udføre regelmæssig vedligeholdelse.
4️⃣ Reducer varmeindtrængning med solafskærmning
Installer solafskærmning såsom markiser og solfilm. Disse kan reducere mængden af solvarme der trænger ind i bygningen, og lette belastningen på kølesystemerne. Det hjælper med at holde temperaturen nede og sparer energi.
5️⃣ Energiovervågning og styring
Et CTS-anlæg kan give dig kontrol og overblik over dit samlede energiforbrug. Det hjælper med at identificere ineffektive processer og muligheder for energibesparelser. Et CTS-anlæg er en langsigtet og økonomisk investering, der kan hjælpe din virksomhed med at blive mere grøn.
6️⃣ Er det ved at være tid til solceller?
Selvom energipriserne er igen er faldet, er der stadig stor interesse for solceller hos vores erhvervskunder. Og det er der god grund til. Mange virksomheder har deres største energiforbrug i dagtimerne hvilket betyder, at investeringen i solceller kan give store besparelser og en yderst attraktiv tilbagebetalingstid. Kontakt os, så laver vi gerne en beregning specifikt for din virksomhed.
7️⃣ Arbejdsplanlægning
Overvej at optimere arbejdsplanlægningen for at udnytte perioder med lavere energiomkostninger.
Reducer eller juster driftstiderne for ikke-væsentligt udstyr og systemer i de tidsrum, hvor energipriserne er højere.
Hos Jansson El står vi til rådighed for at hjælpe vores kunder med at optimere deres energiforbrug og reducere omkostningerne.
Kontakt os for at høre hvordan vi kan hjælpe netop dig og din virksomhed
Find kontaktoplysninger her >>