Industrielektrikere til Jansson El Vejle

Industrielektrikere, Jansson El Vejle

Vi søger dit gode humør og din høje faglighed i Vejle
I Jansson El i Vejle styrker vi vores industriteam og søger lige nu to industrielektrikere.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at udføre service og fejlfinding på procesanlæg, samt installationer hos vores industrikunder.

Vi kan garantere dig et godt arbejdsmiljø, en stor fleksibilitet og variation samt nogle rigtig gode kollegaer.

Spørgsmål?

Kontakt afdelingsleder Bo Tarp Gajhede: 

22 22 59 09

Få det meste ud af dine kompetencer

Vi ved godt, der er rift om dig og dine kompetencer – men her hos os kan du være sikker på, at du både bliver udfordret og stimuleret på dit arbejde. Vi tilbyder dig nemlig en plads i vores industriteam, som har mange forskellige typer af opgaver og specialer, og der er altid plads til flere eksperter.

Hos Jansson har vi den holdning, at vi kigger mere på dig som person end på dit eksamensbevis. Et godt arbejdsmiljø, et godt kollegaskab og en god stemning er nemlig forudsætningen for det gode team og den gode arbejdsplads. Her kan du derfor være sikker på at komme ind i en rigtig god kultur.

ØstjyskVåbenhandel3.jpg
Jansson El_medarbejdere

Hvilke opgaver får du?

Vi leder efter dig, der vil og kan stå på egne ben, men værdsætter samarbejdet og at være en del af et team.

Dine arbejdsopgaver er inden for industri og kan bl.a. være

  • Udførelse af service på procesanlæg
  • Fejlfinding på procesanlæg
  • Installation hos store industrikunder
  • Test og idriftsættelse

Hvilke kompetencer ønsker vi, du har?

Hos Jansson går vi op i vores fællesskab og samarbejde. Derfor er det vigtigt, at du vil dine kollegaer, lige så meget som du vil dit arbejde.

Vores kunder er centrum i vores forretning, og for at få succes hos Jansson er det en forudsætning, at du tager ansvar for dine opgaver hos kunden. Med andre ord skal du have et servicegen.

Derudover ser vi gerne, at du kan sætte flueben ud fra nedenstående punkter:

  • Er serviceminded og kan lide kundekontakt
  • Er en positiv og udadvendt person overfor både kunder og kollegaer
  • Sætter en ære i kvalitet og har et højt fagligt niveau
  • Har PLC kendskab
  • Kan foretage fejlsøgning på procesanlæg
  • Har erfaring med industrianlæg og servicering af disse
  • Er klar til en spændende og udfordrende hverdag
Jansson industri automation.jpg
billede.jpg

Bliv en del af noget større

Hos Jansson er vores ambition at få så mange dygtige, engagerede og gode menneske med i klubben som muligt. Vi går op i at møde verden med et smil og med god samvittighed, og vi elsker at arbejde som et team. 

Jansson er en solid, familiejet virksomhed, der i år kan fejre 127-års fødselsdag. Udover Jansson El, som du kommer til at være en del af, rummer Jansson også Jansson Alarm, Jansson Kommunikation samt IFACT. I alt er vi omkring 230 medarbejdere.

Her er højt til loftet, og der er masser af plads til personlig og faglig udvikling. Vi ønsker et stærkt fællesskab på tværs af hele Jansson og tager initiativ til mange sociale aktiviteter. Bl.a. skåler vi weekenden ind i fredagsbaren og afholder padelturneringer.

Ser du et match i os?

Så giv Bo Tarp Gajhede et kald på tlf. 22 22 59 09 eller send dit CV til btg@jansson.dk

Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt og indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!