Information til dig med et Hikvision-kamera
I slutning af maj kunne man i pressen høre om, hvordan offentlige myndigheder som Vejdirektoratet anvender de kinesisk producerede Hikvision-kameraer, selvom PET og Center for Cybersikkerhed maner til forsigtighed om dem. Det er dog ikke blot de offentlige myndigheder, der har købt ind på overvågningskameraerne fra Hikvision – det har mange private virksomheder også.
Er du bekymret over dit Hikvision-kamera? Læs mere om det her.
Hvorfor skal du være opmærksom med denne type af kameraer?
Hikvision er verdens største producent af overvågningskameraer. Virksomheden er kinesisk og delvist ejet af den kinesiske stat. Kameraerne er som produkt ikke en fare i sig selv – de kan, som et hvilket som helst andet kamera, udgøre en fare, når de er opkoblet til et netværk. Dog skal man være ekstra opmærksom på sit netværksopkoblede overvågningskamera, hvis det ikke har rødder i Vesten. Fx er kinesiske virksomheder underlagt andre og mere omstridte regler end virksomheder i Vesten.
I Børsen d. 25. maj forklarede Mark Fiedel, chef for cyberanalyse hos Center for Cybersikkerhed.
”En virksomhed er ikke nødvendigvis en, der laver produkter fyldt med bagdøre, bare fordi virksomheden er kinesisk eller russisk. Men det vil være en virksomhed, der er nødt til at samarbejde med efterretningstjenesterne, hvis de kommer og banker på. Det er et særligt forhold, der gør sig gældende, når man taler om bl.a. kinesiske producenter.”
Bekymringerne for Hikvision-kameraer har derfor både noget med produktet, producenten og de geopolitiske spændinger i øjeblikket at gøre.
Rådgivning er lige så vigtig som produktet
En stor del af skandalen med Hikvision går på produktet. Dog er det ikke udelukkende produktet, der udgør faren. Det handler lige så meget om, at brugeren får den rigtige rådgivning, når de skal have overvågning, så de ikke blot køber ind på det billigste produkt uden at tage højde for alt andet.
Mark Fiedel siger om det i Børsen, at:
”Det må helst ikke være det eneste parameter (produktet, red.). Hvis man ikke kører den fulde runde af overvejelser i forhold til både leverandører, segmentering af netværk, placering, konfiguration osv., så er portene slået op på vid gab for, at den samlede sikkerhed kan sejle.”
Anskaffer du dig verdens bedste og dyreste overvågningsudstyr, men ikke har styr på netværket, konfigurationen eller nogle af de andre mange parametre, får du ikke den sikkerhed, du søger.
Derfor anvender Jansson Alarm helst vestligt producerede overvågningskameraer
Hos Jansson Alarm samarbejder vi med flere forskellige producenter af overvågningsudstyr – bl.a. også Hikvision. Dog er det ingen hemmelighed, at vi allerhelst vil præsentere vores kunder for kameraer, der er produceret i Vesten. Det skyldes bl.a. kvaliteten af produkterne, men især også en væsentlig større sikkerhed for … ja, sikkerhed.
Vi har et rigtig godt samarbejde med alle vores leverandører, og når vi taler overvågningskameraer, er der ingen, der slår vores svenske producent Axis. Axis er en af markedslederne inden for overvågning generelt. Vores egne Jansson-teknikere er uddannet i Axis-produkterne, og derfor kan vi også rådgive dig i brugen af dem.
Grunde til at anvende kameraer som Axis
- Alt udstyr gennemtestes, før det leveres til os og til dig
- Axis er selv chipproducent – derfor er hele værdikæden gennemsigtig
- Der er god support til både leverandører og kunder
- Der er hyppigt sikkerhedsopdateringer og nye features til produkter
- Vi har et rigtig godt samarbejde: Jansson Alarm har arbejdet sammen med Axis siden 2011
- Axis har samme værdigrundlag som Jansson Alarm
Er du interesseret i at se mere om Axis og vores samarbejde? Se her!
Har du brug for mere rådgivning eller information?
Kontakt os på tlf. 79 42 01 00 eller alarm@jansson.dk