Økonomichef

Er du vores nye økonomichef?

Jansson Gruppen søger en økonomichef med en god regnskabs- og forretningsforståelse, som kan stå i spidsen for vores centrale økonomiafdeling.

Bliv en del af Jansson Gruppens centrale økonomiafdeling

Vores nuværende økonomichef skal stå i spidsen for vores helt nye forretningskoncept IFACT. Vi søger derfor en ny hands-on økonomichef, der vil være med til at lede afdelingens medarbejdere i en shared servicefunktion.

Økonomiafdelingen er centralt funderet i Jansson Gruppen med hovedkontor i Vejle. Som økonomichef skal du have en overordnet god forretnings- og regnskabsforståelse og formå at holde mange bolde i luften. De ledelsesmæssige opgaver dækker følgende:

  • Ansvar for den overordnede økonomifunktion i virksomhedens fire driftsselskaber samt øvrige selskaber i koncernen
  • Årsbudgetter, årsregnskaber klar til revision, controlling og transfer pricing dokumentation
  • Skabe transparens som sikrer overblik i de enkelte selskaber samt på koncernniveau
  • Økonomisk rapportering til direktionen samt bestyrelse
  • Digitalisering, udvikling og forbedring af processer og forretningsgange
Jansson Vejle.JPG
Billede1.jpg

Hvem er du?

  • Du har en baggrund som økonomichef og minimum tre års ledelseserfaring
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Du besidder gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har en positiv udstråling og en motiverende og energisk arbejdsstil
  • Du er løsningsorienteret med en høj analytisk sans
  • Du er handlekraftig og god til at eksekvere
  • Du er struktureret, disciplineret, ærlig og er god til at bevare overblikket
  • Kendskab til ERP-systemet Microsoft Navision samt en generel god IT-forståelse er en fordel 

Med flid, dygtighed og god opførsel...

Hos Jansson værdsætter vi en glad og frisk omgangstone samt et arbejdsmiljø, der er sjovt og spændende for alle. Vi er en flad organisationen, hvor distancen fra tekniker til direktør ikke er længere end et opkald væk. 

Vi tilbyder dig job i en serviceorienteret økonomiafdeling, hvor fællesskab i forhold til det sociale miljø og arbejdsbyrderne vægtes meget højt, men hvor der også er plads til fordybning og den enkeltes behov.

Det sociale sammenhold er vigtigt, og vi er sikre på, at det er grunden til, at de bedste medarbejdere er ansat hos os. 

Billede6.jpg

Send din ansøgning i dag

Du søger stillingen ved at sende CV og motiveret ansøgning til direktør Heidi Lund Qvist på hlq@jansson.dk.

Vi kalder løbende til samtale så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 15. februar 2021.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Lund Qvist på tlf. 72 46 84 00

Jansson Gruppen