Er du passioneret for ABA og ARS, og vil du have en arbejdsplads med godt humør og ordentlige forhold?
I Jansson Alarm søger vi lige nu en ekstra ABA/ARS-tekniker til vores team. Vi går op i det gode arbejdsmiljø og den høje faglighed – og det er også det, du vil møde: Glade kollegaer med et højt fagligt niveau.
Søger du nye græsgange, og kan du se dig selv som en del af Jansson? Så er det måske lige dig, vi mangler.
Bliv en del af et stærk team med fagligheden i orden
Som vores nye ABA/ARS-tekniker kommer du til at blive en del af et stærkt team, hvor man kommer hinanden ved – bade fagligt og personligt. Jansson Alarm har generelt et stærkt sammenhold, og vi værner om hinanden og fællesskabet. Derfor rekrutterer vi også mere efter personlighed end eksamensbeviser.
Fagligheden er selvfølgelig i højsædet, og som ABA/ARS-tekniker skal du være kvalitetsbevidst og struktureret. Du får en alsidig hverdag med mange spændende opgaver.
Du kommer til at være ansat i vores Vejle-afdeling.
Hvilke opgaver får du?
Du kommer til at lave enten projekt- eller servicearbejde – det finder vi ud af sammen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
- Servicering af bestående ABA-, ARS- og AVA-kunder / Installation og idriftsættelse ABA-, ARS-, AVA- og aspirationsanlæg
- Kvalitetssikring og dokumentation
- Fejlsøgning på eksisterende anlæg
- Programmering i forbindelse med udvidelser
- Entreprisearbejde
- Projektgennemgang
Hvilke kompetencer ønsker vi, du har?
Vi går meget op i et godt arbejdsmiljø, så det er vigtigt for os, at du har lysten til at bidrage med godt humør og et positivt sind. Derudover er en faglig erfaring med ABA og ARS nødvendig. Ellers ønsker vi, at du
- Er serviceminded og sætter en ære i god kundeservice
- Er struktureret og ordentlig
- Har et godt energiniveau og er engageret i dit arbejde
- Er uddannet elektriker, har erfaring med ABA og ARS og dermed også bestået brand I og II samt evt. projektering
- Har gyldigt kørekort
Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos Jansson Alarm A/S forudsætter en ren straffeattest.
Det kan du forvente af os
Hos Jansson er vores ambition at få så mange dygtige, engagerede og gode menneske med i klubben som muligt. Vi går op i at møde verden med et smil og med god samvittighed, og vi elsker at arbejde som et team.
Jansson er en solid, familiejet virksomhed, der i år kan fejre 127-års fødselsdag. Udover Jansson Alarm, som du kommer til at være en del af, rummer Jansson også Jansson El, Jansson Kommunikation samt IFACT. I alt er vi omkring 230 medarbejdere.
Her er højt til loftet, og der er masser af plads til personlig og faglig udvikling.
Vi ønsker et stærkt fællesskab på tværs af hele Jansson og tager initiativ til mange sociale aktiviteter. Bl.a. skåler vi weekenden ind i fredagsbaren og afholder padelturneringer.
Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rigtige person.
Vil du være med på holdet?
Har du lyst til at være med på holdet, så send din ansøgning og CV til serviceleder Niels Beck på mailadressen nbe@jansson.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at give Niels et kald
på tlf. 72 46 84 27