Vi søger en elektriker til Esbjerg
Jansson El søger en elektriker med store ambitioner til vores serviceafdeling i Esbjerg.
Er det dig? Så står vores serviceleder Jan Juul Pedersen klar til at tage dialogen.
Vi udvider vores kendskab til lokalområdet
Hos Jansson har vi en lang historie i Esbjerg inden for fiber- og netværksområdet. Vi udvider vores i forvejen relative store kendskab til lokalområdet med en ny serviceafdeling i Jansson El.
Vi satser primært på erhverv og den kommunale sektor, hvor en stor del af vores kunder er placeret. For vores nye Esbjerg-afdeling er det forsat den traditionelle el-service, der er i fokus - herunder kvalitet og pleje af vores eksisterende kunder, som er grundlaget for vores serviceafdeling.
Vi bygger på en i forvejen stabil platform og kan tilbyde en arbejdsdag, hvor du er med til at sætte standarten for, hvordan vi skal arbejde i fremtiden. Sammen bliver du en stor del af at bygge vores nye serviceafdeling op fra bunden.
Serviceminded og stabil elektriker
Som vores nye elektriker ser vi gerne, at du besidder følgende egenskaber:
- Fagligt velfunderet med et bredt kendskab til elbranchen
- Erfaring med service og spjældopgaver
- Selvkørende når du får de rigtige redskaber til jobbet
- Mødestabil og ansvarsbevidst overfor dine opgaver hos kunden
- Serviceminded og villig til at betragte kunderne som vores vigtigste ressource
Sammen løfter vi flok
Hos Jansson tror vi på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi er en social og flad organisationen, hvor distancen fra tekniker til direktør ikke er mere end et opkald væk.
Udover at få en masse dygtige kolleger i Jansson El får du også mulighed for at arbejde sammen med kolleger fra vores søsterselskaber Jansson Alarm og Jansson Kommunikation, der vil kunne yde kollegial hjælp og sparring på opgaverne.
Vi ser gerne, at du bor i lokalområdet, tæt på Esbjerg, fra Ribe i syd til Varde i Nord.
Hvis du kunne tænke dig at komme med på et ungt hold, men med meget erfaring
- så er det nu, du skal slå til!