Servicetekniker i Jansson Alarm

Brænder du for sikring, og vil du gerne udvikle din faglighed i et godt miljø? Bliv servicetekniker hos Jansson Alarm

Vi søger ikke kun én servicetekniker – vi søger faktisk flere. Vi vil gerne have fat i dig, der kan noget inden for TVO, AIA eller ADK, og som ønsker at være en del af vores skarpe serviceteam. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke og vagtordning.

Spørgsmål?

Kontakt serviceleder Marc Friborg Bersang: 

72 46 85 67

Tænder du mest på TVO? Eller er det AIA, der trækker?

Vi søger serviceteknikere til flere teams i vores serviceorgan. Vi mangler både dig, der har din passion inden for TVO, men vi mangler også til AIA og ADK. Derfor håber vi, at vi kan få de bedste serviceteknikere uanset speciale til at søge et af de gode jobs her hos os.

I Jansson Alarm bliver du en del af et team på 14 serviceteknikere, som ikke skal koncentrere sig om andet end det, de er bedst til. Vi har nemlig også en koordinator til planlægningen og prioriteringen af opgaver og en serviceleder til sparring samt faglig og personlig udvikling. Der bliver altså taget hånd om dig, så du kan gøre det, du trives med.

Attraktiv vagtordning
Vores serviceteknikere indgår i vores vagtordning, som er skruet lidt specielt sammen:

Når du har vagt, holder du fri i normal arbejdstid mellem 7.30-15.30, men du får stadig løn for 37 timer. Derudover får du timeløn for alle de timer, du bruger på at løse opgaver i vagtperioden.

I Jansson er sikkerheden og kvaliteten altid i top. Det er den ikke, hvis vores serviceteknikere skulle have vagt efter en normal arbejdsdag, eller hvis de kun fik løn for de opgaver, der kom ind i løbet af vagten. Derfor har vi struktureret vores vagtordning således – og det fungerer rigtig godt.

JA13.jpg
EmployerBranding3_10.09.2021.jpg

Hvilke opgaver får du?

Som servicetekniker får du en varierende hverdag, og du skal trives i, at vores planlægning ikke altid holder. Kalenderen kan hurtigt ændre sig – heldigvis sidder vores dygtige koordinator og har styr på alle opgaverne. Dine opgaver er bl.a.:

  • Udbedring og fejlsøgning på enten AIA, ADK eller TVO
  • Eftersyn og funktionstest
  • Kunderådgivning ang. sikringsløsninger
  • Indgå i vores vagtordning
  • Småudvidelser

Hvilke kompetencer ønsker vi, du har?

Vi går meget op i et godt arbejdsmiljø, så det er vigtigt for os, at du har lysten til at bidrage med godt humør og et positivt sind. Derudover ønsker vi, at

  • Du er kvalitetsbevidst og tager ansvar og ejerskab for de opgaver og kunder, du har med at gøre
  • Du er ordentlig og behagelig over for dine kollegaer og kunder
  • Du har erfaring med eller haft daglig berøring med enten TVO, AIA eller ADK
  • Du har kørekort
  • Du har en relevant uddannelse – fx elektriker

Vi gør opmærksom på, at ansættelse hos Jansson Alarm A/S forudsætter en ren straffeattest.

JA1.jpg
MicrosoftTeams-image.png

Det kan du forvente af os

Hos Jansson er vores ambition at få så mange dygtige, engagerede og gode menneske med i klubben som muligt. Vi går op i at møde verden med et smil og med god samvittighed, og vi elsker at arbejde som et team.

Jansson er en solid, familiejet virksomhed, der i år kan fejre 127 års fødselsdag. Udover Jansson Alarm, som du kommer til at være en del af, rummer Jansson også Jansson El, Jansson Kommunikation samt IFACT. I alt er vi omkring 230 medarbejdere. Her er højt til loftet, og der er masser af plads til personlig og faglig udvikling.

Vi ønsker et stærkt fællesskab på tværs af hele Jansson og tager initiativ til mange sociale aktiviteter. Bl.a. skåler vi weekenden ind i fredagsbaren og afholder padelturneringer.

Du får din faste arbejdsplads på Dianavej 13 i Vejle.

Vil du være med i klubben?

Har du lyst til at være med på holdet, så send din ansøgning og CV til serviceleder Marc Friborg Bersang på mailadressen mfb@jansson.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at give Marc et kald på tlf. 72 46 85 67