Om Jansson
Fra kælderrum til cloud: 35 år med erhvervstelefoni
Frank Ludvigsen
Artiklens forfatter er Frank Ludvigsen, der begyndte som elektriker hos Jansson i 1984. På det tidspunkt blev telefoni ikke forbundet med apps, cloudplatforme eller kunstig intelligens. Det var kabler, centraler, teknikrum og tungt fysisk udstyr. Telefonien boede i væggen, i kælderen og i de store omstillingsanlæg, som krævede specialiserede elektrikere og teknikere, når virksomheder skulle kobles op til telefonnettet.
Siden har erhvervstelefonien ændret sig fundamentalt. Fra analoge linjer og store hardwareanlæg til IP-telefoni, mobile arbejdspladser, cloudløsninger og AI-baseret kundeservice. Frank har været med hele vejen. Han har fulgt udviklingen lige fra han startede som elektriker i Jansson til rollen som salgsdirektør.
Historien om erhvervstelefoniens udvikling er derfor også historien om, hvordan Jansson bevægede sig fra klassisk elektrikerforretning til også at være en del af kommunikationsbranchen. I takt med at virksomheder fik brug for mere avancerede telefoniløsninger, voksede der en ny forretning frem: Jansson Kommunikation.
Da telefonien blev et marked
I begyndelsen af 1990’erne var dansk erhvervstelefoni stadig præget af monopol og faste strukturer. De regionale telefonselskaber var samlet under Tele Danmark, det nuværende TDC, og markedet var tæt kontrolleret. Virksomheder havde ikke mange valgmuligheder, når de skulle have telefoni og omstillingsanlæg.
Men netop i den periode begyndte markedet at åbne sig. Liberaliseringen skabte plads til nye aktører, og Sonofon, det nuværende Telenor, åbnede for kommerciel GSM-drift i 1992. Pludselig var telefoni ikke længere kun et statsligt anliggende. Det blev et konkurrencepræget marked, hvor private virksomheder kunne vælge mellem flere leverandører.
For Jansson var det et naturligt skridt at komme med i udviklingen. Som elektrikerforretning havde virksomheden allerede kompetencerne til at arbejde med installationer, kabelføring og tekniske løsninger. Dengang var det specialiserede elektrikere, der trak kabler til telefoni og stod for den fysiske infrastruktur hos virksomhederne. Derfor var overgangen fra elinstallationer til telefoni ikke et spring ud i det ukendte, men en udvidelse af det, vi allerede kunne.
I begyndelsen af 1990’erne var dansk erhvervstelefoni stadig præget af monopol og faste strukturer. De regionale telefonselskaber var samlet under Tele Danmark, det nuværende TDC, og markedet var tæt kontrolleret. Virksomheder havde ikke mange valgmuligheder, når de skulle have telefoni og omstillingsanlæg.
Men netop i den periode begyndte markedet at åbne sig. Liberaliseringen skabte plads til nye aktører, og Sonofon, det nuværende Telenor, åbnede for kommerciel GSM-drift i 1992. Pludselig var telefoni ikke længere kun et statsligt anliggende. Det blev et konkurrencepræget marked, hvor private virksomheder kunne vælge mellem flere leverandører.
For Jansson var det et naturligt skridt at komme med i udviklingen. Som elektrikerforretning havde virksomheden allerede kompetencerne til at arbejde med installationer, kabelføring og tekniske løsninger. Dengang var det specialiserede elektrikere, der trak kabler til telefoni og stod for den fysiske infrastruktur hos virksomhederne. Derfor var overgangen fra elinstallationer til telefoni ikke et spring ud i det ukendte, men en udvidelse af det, vi allerede kunne.
Da telefoni og data smeltede sammen
Med internettets udbredelse i slutningen af 1990’erne blev scenen sat for næste store kapitel. I 2000’erne begyndte fastnettelefonien gradvist at skifte fra analoge linjer til VoIP – Voice over IP. Telefoni og data kunne nu køre på samme netværk.
Det ændrede præmisserne grundlæggende. Hvor virksomheder tidligere havde en infrastruktur til telefoni og en anden til data, kunne de nu samle det hele. Tale, chat, video og skærmdeling blev langsomt dele af samme system, og begrebet collaboration begyndte at fylde mere.
For os betød udviklingen, at organisationen måtte opkvalificeres. Det var ikke længere nok at kunne installere telefoner og trække kabler. Med IP-telefonien blev netværksforståelse afgørende. Datatrafik skulle prioriteres korrekt, hvis samtalekvaliteten skulle være stabil. Telefonien var blevet digital, og det stillede nye krav til både rådgivning, installation og support.
Til gengæld åbnede teknologien også muligheder, der ikke havde eksisteret før. Danske virksomheder med afdelinger i udlandet kunne samles i ét telefonisystem. En virksomhed kunne have medarbejdere i Danmark, USA og Kina koblet op på samme løsning uden separate systemer i hvert land.
“Det betød også, at vi fik flere internationale kunder. Det var en ny dimension for os,” husker Frank.
Udviklingen ændrede også vores egen hverdag. Da smartphones og mobilt bredbånd for alvor tog fart fra 2007 og frem, blev kontoret gradvist mere mobilt. Behovet for at sende to-tre medarbejdere på tværs af landet til interne møder blev mindre. Flere opgaver kunne klares digitalt, og transporttiden blev reduceret.
Hos Jansson kunne det mærkes konkret. I løbet af 00’erne blev vognparken reduceret med 50%, mens antallet af kontorpladser blev udvidet tilsvarende. Den teknologiske udvikling påvirkede altså ikke kun kundernes måde at arbejde på. Den ændrede også Jansson indefra.
Da telefonien flyttede i skyen
I dag er erhvervstelefonien rykket endnu længere væk fra kælderrummene og teknikskabene. De fleste moderne løsninger ligger i skyen. Platforme som Microsoft Teams og dedikerede cloud-omstillingsanlæg samler tale, video og chat i én app, som medarbejderne kan bruge, uanset hvor de arbejder.
Hvor virksomheder tidligere skulle investere i fysisk udstyr, kan de i dag skalere op og ned efter behov. Nye medarbejdere kan kobles på hurtigt, funktioner kan ændres løbende, og administrationen af telefonisystemer, der engang krævede en tekniker på stedet, kan nu klares via en app. 5G og stærke dataforbindelser har samtidig gjort fjernarbejde og tunge digitale opgaver langt mere stabile. Telefonien er ikke længere et særskilt system ved siden af forretningen. Den er en integreret del af virksomhedens digitale arbejdsplads.
Vores egne undersøgelser viser, hvor markant skiftet har været. Over 50% af kundemøderne er i dag digitale, 75% af implementeringsprojekterne foregår online, og 95% af supportopgaverne løses uden fysisk fremmøde. Udviklingen er med andre ord gået fra et fag, hvor teknikerne kørte ud for at installere og servicere fysisk udstyr, til en virkelighed, hvor langt det meste kan rådgives, implementeres og supporteres digitalt.
Frank opsummerer forandringen ganske enkelt: “Vi har ikke flere gulpladebiler hos Jansson Kommunikation.”
Telefonien har fået en ny kollega
Selvom udviklingen fra analog telefoni til cloudløsninger har været stor, er næste omvæltning allerede i gang. AI er ikke længere noget, der hører fremtiden til. Det er på vej ind i erhvervstelefonien nu.
Voicebots kan håndtere kundebetjening og dirigere opkald til den rette medarbejder. Samtaler kan transskriberes automatisk og gemmes i CRM-systemet, så medarbejderen har historikken klar, næste gang kunden ringer. Standardhenvendelser kan besvares uden menneskelig involvering, og medarbejdere kan bruge AI til at få overblik, opsummere dialoger og følge hurtigere op.
“ Det her er ikke en teknologi, der måske kommer om fem eller ti år. Den er her nu, og den bliver allerede brugt. Det nye er, hvor hurtigt mulighederne udvikler sig, og hvor stor betydning det kan få for den måde, virksomheder arbejder og kommunikerer på,” siger Frank.
AI-revolutionen bygger på et fundament, som branchen har opbygget gennem flere årtier: åbne API’er, høj datakapacitet, cloud-infrastruktur og digitale kommunikationsplatforme. Men ifølge Frank er det første gang siden internettets gennembrud, at en teknologi i så høj grad står til at ændre måden, vi arbejder på.
”For virksomhederne betyder det, at telefoni ikke længere kun handler om at kunne ringe ud og tage imod opkald. Det handler om kunderejser, data, tilgængelighed og effektivitet. Telefonien er blevet en del af den samlede digitale forretning,” fortæller Frank.
En elektrikerforretning med flere grene
Når man ser tilbage på de seneste 35 år, er udviklingen næsten svær at fatte. Det, der begyndte med tunge centraler, fysiske installationer og kælderrum fulde af hardware, er i dag blevet til fleksible cloudplatforme, digitale møder og AI-understøttet kundeservice.
For Frank er historien ikke bare en teknologisk tidslinje. Det er en arbejdslivshistorie. Han begyndte som elektriker i 1984 og har siden fulgt erhvervstelefonien gennem monopol, liberalisering, ISDN, IP-telefoni, mobilitet, cloud og kunstig intelligens.
I sommeren 2026 sluttede et langt kapitel, da Frank gik på pension efter 42 år hos Jansson. Dermed har han ikke bare fulgt udviklingen på tæt hold – han har været en del af den gennem mere end fire årtier.
For os er historien samtidig fortællingen om en elektrikerforretning, der gennem årene har fået flere specialiserede forretningsområder. Jansson Kommunikation voksede ud af arbejdet med telefoni og kommunikation, ligesom Jansson Alarm senere udsprang af Jansson El. Elektrikerforretningen er stadig en central del af virksomheden – den har blot fået flere grene.