Om Jansson
Manden med nøglebundtet – historien om Janssons vægter
Han har stået vagt i årtier
Du har sikkert set ham før – i et vindue, på en dør eller måske ved porten et sted. En sort silhuet med sixpence på hovedet og et stort nøglebundt i hånden.
Vi kalder ham vægteren.
Han har fulgt Jansson Alarm i årtier og er i dag så fast en del af vores identitet, at man kunne tro, han altid har været vores. Det har han bare ikke. Historien om, hvordan vægteren endte hos Jansson, begynder hos en anden dansk sikringsvirksomhed – og trækker faktisk tråde flere hundrede år tilbage.
Når resten af byen sov
Før alarmsystemer, kontrolcentraler og overvågningskameraer fandtes, var det et menneske, der holdt øje med, om alt var, som det skulle være: nemlig en vægter.
I 1683 i København blev der oprettet et egentligt vægterkorps. Når mørket faldt på, gik vægterne gennem byens gader og sørgede for ro og orden. De tændte og slukkede gadelygterne, holdt øje med byen og skulle slå alarm, hvis der opstod brand. Hver hele time bekendtgjorde de samtidig klokkeslættet ved at synge et af de såkaldte vægtervers. Verset klokken 22 indeholdt blandt andet en meget konkret formaning:
“Vær klog og snild, vogt lys og ild!”
Vægteren var med andre ord ikke kun datidens talende ur. Det var hans opgave at holde vagt og reagere, hvis noget var galt. Netop den funktion skulle flere hundrede år senere vise sig at passe ganske godt til den lille sorte silhuet, der endte på Jansson Alarms klistermærker.
Men han var faktisk ikke vores
Vores vægter startede egentlig sin “karriere” hos den danske sikringsvirksomhed Intertronic System engang i ‘70’erne. Vi installerede dengang alarmer fra Intertronic, og når et anlæg var installeret, blev der sat et klistermærke op, som viste, at bygningen her var elektronisk sikret. På det klistermærke stod Intertronics navn, og ved siden af stod han, vægteren.
Vores logo kom til i midten af ‘80’erne og blev efterhånden også en del af klistermærkerne. Men senere hen blev Intertronic opkøbt af Falck Sikring, som allerede havde sit eget velkendte symbol. Dermed opstod en pudsig situation: Vægteren stod pludselig uden ejermand. Hos Jansson Alarm var han imidlertid allerede et velkendt ansigt fra de mange anlæg, vi havde installeret. Så mens Intertronic-navnet efterhånden forsvandt fra klistermærkerne, blev vægteren stående tilbage sammen med os.
Et nøglebundt med en mening
At det lige blev vægteren, der overlevede opkøb og virksomhedsskifte giver egentlig ganske god mening. For der ligger mere i figuren end nostalgi og et stort bundt nøgler – en alarm har nemlig først for alvor værdi, når nogen reagerer på den. Dét var også tanken bag Intertronics løsninger. Allerede i en af deres annoncer fra 1978 står der ikke kun tyverialarm, men også “signaloverføring til vagtcentral” og “landsdækkende døgnservice”. For alarmen skulle ikke bare bimle og bamle for at gøre opmærksom på, at noget var galt. Der skulle ske noget bagefter.
Sådan er det stadig. Alarmen bliver sendt videre, og når situationen kræver det, kommer der nogen og ser efter. Lidt ligesom den gamle vægter gjorde, når resten af byen sov.
Meget har ændret sig. Men hans arbejde har egentlig ikke.
Alarmsikring ser noget anderledes ud i dag, end da vi begyndte at installere Intertronic-anlæg. Teknologien har udviklet sig, og tyverialarmer har fået selskab af blandt andet avanceret videoovervågning, adgangskontrol og andre digitale løsninger.
Vægteren selv har til gengæld ændret sig forbavsende lidt. Hans sixpence er der, det samme er nøglebundtet – og vigtigst af alt er betydningen stadig den samme. I dag står vores vægter vagt på døre og vinduer over hele landet med stort set samme besked:
Her er vi nogen, der holder øje – sker der noget, bliver der handlet.