Om Jansson
Mit Jansson: Dit digitale værktøj til fuldt overblik
Mit Jansson: Dit digitale værktøj til fuldt overblik
I en travl hverdag er det en fordel at kunne håndtere opgaver, sager og dokumenter præcis, når det passer dig. Når du er kunde i Jansson, får du samtidig adgang til Mit Jansson – vores digitale kundeportal, der giver dig fuldt overblik over dine løsninger – samlet ét sted.
Kundeportalen fungerer, som du måske kender det fra dit forsikringsselskab: Du kan oprette nye sager, følge deres status og se, hvor langt vi er i processen, ligesom du kan finde relevant information og vejledning om din specifikke løsning, finde dine fakturaer og læse rapporterne fra dine serviceeftersyn. Og det bedste af det hele? Du behøver ikke være bundet af vores åbningstider. Mit Jansson har åbent 24/7.
Få 5 skarpe grunde til at bruge Mit Jansson
Mit Jansson er udviklet til at gøre det nemt for dig som kunde, så du kan holde styr på alt det vigtige.
Er du kunde hos Jansson El, Jansson Alarm eller Jansson Kommunikation, og er du endnu ikke kommet i gang med at bruge vores kundeportal, så får du her 5 skarpe grunde til, hvorfor du bør tage Mit Jansson i brug allerede i dag:
- Få overblikket: Find oplysninger om din løsning, rapporter og få nem adgang til dine fakturaer. Det kan fx være, du som kunde i Jansson El netop har fået lavet et serviceeftersyn og ønsker at se en rapport herfra. Så kan du være helt rolig, for vi tilføjer automatisk rapporten til sagen på Mit Jansson, så du nemt kan tilgå den. Ved fx et brandeftersyn skal du have styr på dine rapporter, så de altid er tilgængelige for fx DBI – når rapporterne er gemt på Mit Jansson, forsvinder de ikke i et ringbind et sted. Portalen samler med andre ord alt det relevante på en og samme platform, så du altid har det fulde overblik.
- Opret sager hurtigt og nemt: Du kan oprette en ny sag, præcis når behovet opstår. Følg status og tilføj kommentarer og billeder undervejs, så alle informationer er samlet ét sted. Måske er du kunde i Jansson Kommunikation og oplever fejl i din telefoniløsning. Det kan være svært at forklare i en telefonsamtale, hvad du ser på din skærm, og hvad problemet egentlig er. På Mit Jansson kan du vedhæfte screendumps af din skærm, så du bedre kan forklare os, hvad der er galt. Og når sagen er oprettet, opdaterer vi dig løbende om, hvad der sker.
- Tilgængelig – hele døgnet: Har du brug for at få kontakt med os efter fyraften eller i weekenden? Mit Jansson er tilgængelig 24/7, så du kan skrive til os, oprette sager, se vejledninger eller finde dine rapporter, når det passer dig.
- Vejledning og instruktion: Under menupunktet “Info” finder du udvalgte instruktionsvideoer, guides og manualer, som passer til specifikt din løsning. For selvom en af vores kolleger sikkert har gennemgået med dig, hvordan din løsning fungerer i praksis, kan det jo være, du lige vil have noget forklaret en ekstra gang eller to.
- Samarbejd med dit team: Invitér flere brugere til at få adgang til Mit Jansson, så flere kan følge med i sager og holde sig opdateret. Det er altid en god ide at have flere kontaktpersoner oprettet, så I til hver en tid kan få adgang til platformen og få hjælp, uanset om du eller en af dine kolleger fx har ferie eller er ramt af sygdom.
Har du en sikringsløsning? Følg og forebyg udrykninger med 3 simple trin
Hvis du har en sikringsløsning fra Jansson Alarm, kan du på Mit Jansson også dykke ned i historikken for vægterudrykninger og få indsigt i mønstre og årsager. Det giver dig bedre mulighed for at forebygge fremtidige hændelser, og det er heldigvis lige til at tjekke:
- Vælg periode: Filtrér på den tidsperiode, du vil analysere.
- Se hyppigste årsager: Portalen beregner automatisk, hvilke årsager der går igen i den valgte periode.
- Samlede udrykninger: Få et overblik over det samlede antal udrykninger.
Skal vi hjælpe dig?
Med Mit Jansson har du altid adgang til dine oplysninger, dine sager og dine dokumenter. Uanset hvor du er – og uanset hvornår behovet opstår.
Men hvis du nu alligevel står og mangler adgang til nogle af funktionerne i Mit Jansson, eller du har brug for hjælp til at komme i gang, så står vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig. Du finder vores kontaktinformation herunder.