Vil du med på holdet, hvor godt håndværk og kollegaskab går hånd i hånd?
Hos Jansson El i Billund har vi gang i mange superfede projekter. Derfor mangler vi lige nu ikke bare en men flere dygtige elektrikere til vores team, som primært kommer til at arbejde med byggeprojekter. Vil du være en del af et team, hvor faglighed, udvikling og højt humør er i højsædet? Så har du nu muligheden.
Vi arbejder med eltekniske løsninger til erhvervslivet og kan love dig en spændende hverdag, hvor opgaverne er alsidige, kunderne er glade, kollegerne de bedste af sin slags, og hvor du har frihed til at præge din egen arbejdsdag.
Bliv en del af et stærkt team
Vi ved godt, der er rift om dig og dine kompetencer – men som elektriker her hos os kan du være sikker på, at du både bliver udfordret og stimuleret på dit arbejde. Opgaverne er mange, og potentialet for faglig udvikling er stort.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor man kommer hinanden ved – både fagligt og personligt. For vi ved, at arbejdsglæde smitter, og at du leverer dit bedste arbejde, når du trives både fagligt og socialt.
Derfor gør vi os umage for at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, korte beslutningsveje og plads til at være sig selv. Du får frihed under ansvar og bliver en del af et team, hvor man både kan lære af hinanden og grine sammen i hverdagen.
Hvilke opgaver får du?
Hos Jansson lytter vi til dig og dine ønsker, og vi planlægger opgaverne sammen, så de passer til netop dine kompetencer og ønsker. Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Udførelse af en lang række af eltekniske løsninger
- Elinstallationer ved nybyg, renoverings- og ombygningsprojekter
- Netværksinstallationer
- Test og idriftsættelse
Hvilke kompetencer ønsker vi, du har?
For at få succes i jobbet som projektelektriker hos os ser vi gerne, at du kan sætte flueben ved nedenstående punkter:
- Baggrund som elektriker er en fordel
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har fokus på godt håndværk og sætter en ære i at levere kvalitet
- Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig
Det kan du forvente af os
Hos Jansson er vores ambition at få så mange dygtige, engagerede og gode mennesker med på holdet som muligt. Vi går op i at møde verden med et smil og med god samvittighed, og vi elsker at arbejde som et team.
Jansson er en solid, familiejet virksomhed, der i år kan fejre 128-års fødselsdag. Udover Jansson El, som du kommer til at være en del af, rummer Jansson også Jansson Alarm, Jansson Kommunikation samt IFACT. I alt er vi omkring 230 medarbejdere.
Her er højt til loftet, og der er masser af plads til personlig og faglig udvikling. Vi ønsker et stærkt fællesskab på tværs af hele Jansson og tager initiativ til mange sociale arrangementer.
Ser du et match i os?
Hvis du har lyst til at blive en del af holdet, så giv Mads Dane Lomholt et kald på tlf. 72 46 81 56 eller send dit CV til mdl@jansson.dk