Om Jansson

Sådan beskytter videoovervågning din virksomhed

Er du godt sikret mod tyveri og indbrud?

En af de mest åbenlyse fordele ved videoovervågning er selvfølgelig, at det kan have en præventiv effekt og i bedste fald forhindre indbrud, tyveri og hærværk. Med synlige overvågningskameraer og skilte signalerer du nemlig tydeligt, at din virksomhed er beskyttet. Og det kan netop have en afskrækkende virkning.  

Videoovervågning giver dig også mulighed for at kunne dokumentere hændelser.  Hvis der fx opstår mistanke om tyveri eller anden form for kriminalitet, kan du altså anvende optagelserne som bevismateriale. Og så kan politiet ikke mindst bruge optagelserne som hjælp til at identificere gerningsmanden, så vedkommende kan holdes ansvarlig. 

Forbedret medarbejdersikkerhed og arbejdsforhold

Videoovervågning kan også spille en central rolle i at beskytte dine medarbejdere. I tilfælde af ulykker eller hændelser, der udløser en sikkerhedsfare, kan optagelserne vise dig, hvordan en hændelse egentlig har udspillet sig. Den indsigt kan du efterfølgende bruge som en hjælp til at forbedre arbejdsforholdene og implementere de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Langsigtet beskyttelse af aktiver

Du kan også se videoovervågning som et værktøj til at beskytte din virksomheds værdier på. Kameraerne kan fx overvåge lagerområder, kontorer og serverrum, som indeholder vigtige aktiver. Og du kan ved at sikre, at disse områder holdes under konstant overvågning, reducere risikoen for, at dine aktiver bliver stjålet eller beskadiget.

Udendørs overvågning: Et ekstra sikkerhedslag

Udendørs videoovervågning registrerer mistænkelig aktivitet omkring bygningen. Kameraerne kan hurtigt identificere potentielle trusler og udløse en alarm, så kontrolcentralen kan reagere med det samme.  

Rent teknisk har udendørs videoovervågning udviklet sig, så kameraerne bedre kan håndtere forskellige vejrforhold som vind, regn og mørke. Især termiske kameraer er effektive til at detektere og registrere objekter under udfordrende vejrforhold. Det betyder, at der skal langt mere ekstreme forhold til, før deres funktionalitet egentlig bliver påvirket i sådan en grad, at du ikke kan bruge dem til noget, eller at de melder fejl. Du kan altså have helt ro i maven over, at din virksomhed stadig bliver godt overvåget – uanset vind og vejr. 

Mere og mere avancerede overvågningssystemer

Videoovervågning er med den hastige teknologiske udvikling blevet mere og mere avanceret med bl.a. AI og automatisk objektgenkendelse. Når du investerer i videoovervågning, kan du altså få meget mere end live-overvågning som bevægelsesdetektering og analyse af adfærdsmønstre. Det åbner op for nye muligheder, du kan forbedre sikkerheden og optimere processer i din virksomhed.

Videoovervågningens mange muligheder

Som vi nævner i afsnittet ovenfor, så kan moderne overvågningskameraer i dag meget mere end ”bare” at optage video. Det skyldes, at kameraerne kan bearbejde og analysere komplekse data.  

Vi har herunder listet nogle af de funktioner, som videoovervågning kan tilbyde afhængig af hvilken løsning, du vælger.  

Er du nysgerrig på, hvordan videoovervågning også kan bruges i driften? Så læs casen om Skanderborg-Hørning Fjernvarme.

 

  • Nummerpladekameraer: Det omfatter kameraer, der er specialiseret i automatisk genkendelse af nummerplader, og som bl.a. bruges til trafikstyring, parkeringskontrol og forskellige sikkerhedsformål.

  • Termisk overvågning: Her registrerer kameraerne varmesignaturer i stedet for synligt lys. Det kan anvendes til sikkerhed i mørke, overvågning langs hegn, større områder såsom pladser, parkeringspladser, af grænser og branddetektion.

  • Persontælling: Kameraer, der tæller personer i realtid, bliver fx anvendt i detailhandel, transport og events for at analysere trafik til fods og kapacitet.

  • Procesovervågning: Det indebærer kameraer, der bliver brugt i industrielle miljøer til at overvåge produktionsprocesser, og som kan opdage fejl og optimere effektivitet i realtid.

  • Videoverifikation: Ved usædvanlig aktivitet kan kontrolcentralen med videoverifikation logge ind og verificere, hvad status er på det pågældende sted. Det bliver også anvendt med stor succes ved udendørs sikring, så man ikke sender vagt og politi ud til unødige alarmer. 

  • Intelligent objektanalyse: Moderne videoovervågningssystemer kan nu udstyres med avanceret objektanalyse, der gør det muligt automatisk at identificere og klassificere forskellige objekter såsom mennesker og køretøjer i realtid. Ved hjælp af AI-baseret billedanalyse kan systemerne skelne mellem relevante og irrelevante bevægelser, hvilket reducerer antallet af falske alarmer. Denne teknologi er særligt nyttig til perimetersikring, detailhandel og industrielle områder, hvor præcis detektion forbedrer sikkerheden og effektiviteten.

Skal vi hjælpe dig med at holde et vågent øje med din virksomhed?

Hos Jansson Alarm dækker vi en lang række behov inden for videoovervågning, og vi står altid klar til at rådgive dig om, hvilken løsning der er ideel til netop din virksomhed. 

Tag fat i os

Bliv ringet op

Udfyld formularen herunder, og så vil en af vores dygtige kolleger kontakte dig til en snak om, hvordan vi kan finde en passende videoovervågningsløsning til netop din virksomheds behov.