Jansson El

BASE Erhverv

Fælles indstilling, fælles mål – derfor spiller samarbejdet mellem BASE Erhverv og Jansson El

BASE Erhverv er specialister i erhvervsbyggeri med spidskompetence i total- og hovedentreprise, og med stor erfaring gennemfører de byggeprojekter for alt fra
kontor-, institutions- og idrætsbyggeri til produktions- og lagerbygninger.

Hos BASE Erhverv har de imidlertid ikke selv håndværkere ansat, så når en ny byggeopgave melder sig, skal de rette fagfolk findes. Og når det kommer til elarbejdet, retter projektchef hos BASE Erhverv, Jonas Gaardsted Madsen, gerne blikket mod Jansson El.

Sådan har det efterhånden været gennem en længere årrække, for samarbejdet går mange år tilbage. For når noget bare fungerer, så er der ingen grund til at lave om på det. Og som Jonas selv påpeger: ”Tillid er noget, man vinder og opbygger gennem et længerevarende samarbejde, hvor man har det samme mål for øje og forventer det samme slutprodukt.”

Det er heldigvis tilfældet, når det kommer til samarbejdet mellem BASE Erhverv og Jansson El.

Med samme tilgang kommer man langt

Samarbejdet kom i sin tid i stand gennem netværk, da BASE Erhverv allerede havde kendskab til de dygtige kræfter – personligt som fagligt – Jansson El lå inde med. Det blev også hurtigt klart, at såvel BASE Erhvervs som Janssons indstilling til at drive forretning på er helt i trit med hinanden. Og det kommer i den grad samarbejdet til gode.

”Der er det her sportslige incitament til at vinde sammen, der gør det til et velfungerende samarbejde. Vi går ind i det med samme indstilling, så vi lægger derfor begge parter en masse kræfter i det og sparrer meget med hinanden. Her ved vi, hvad vi kan forvente af Jansson El, fordi vi kender hinanden, og ved, hvad de står for,” fortæller Jonas og fortsætter.

”Det er en tillid, der er blevet etableret efter at have samarbejdet gennem mange år. Det skyldes i høj grad også den åbenhed, vi er blevet mødt med, og som har gjort, at vi har fået et supergodt forhold til hinanden fra start. Og når man har kendt hinanden gennem mange år og ved, hvad man kan forvente, så glider samarbejdet altså bare bedre.”

Når fleksibilitet åbner døre

Det er med tiden også blevet til en lang række af forskellige byggesager, hvor Jansson El har været på pletten for at hjælpe med elarbejdet. Det omfatter alt fra kontordomiciler til sport-, koncert- og lagerhaller.

Jonas lægger heller ikke skjul på, at fleksibiliteten til altid at finde en løsning uanset opgavens omfang er en klar styrke. Og så er det ikke mindst en gevinst at have en samarbejdspartner, som har mange kompetencer samlet under ét tag.

”Hos Jansson får vi en fuld professionel pakke, og udover elarbejdet tilbyder Jansson jo fx også en række sikringsløsninger. Det letter klart også ting for os, når vi skal ud at finde de rette fagfolk og kompetencer til vores byggesager, fordi Jansson tilbyder så meget. Uanset hvilken type af byggeri, der er tale om, finder de en løsning. Så når det hedder Jansson, ved vi bare, der er styr på det, og vi ved, hvad de kan levere, og det skaber tryghed i processen,” fortæller Jonas.

Et samarbejde baseret på tillid og tilgængelighed

Hos BASE Erhverv er tempoet højt. Med en bred pallette af byggeprojekter er der naturligvis mange bolde i luften. Derfor er det afgørende at finde en pålidelig samarbejdspartner, der ikke bare følger med, men som er tilgængelig og engageret fra start til slut.

”Tilgængelighed er vigtigt, og det, at vi altid kan komme i kontakt med dem og få deres faglige indspark gennem hele processen, skaber tryghed. Det er god service, og efter min mening sådan et samarbejde bør være. Samtidig styrker det vores relation, og den nærhed, vi vinder i det, er ret unik,” afslutter Jonas.

Vil du som BASE Erhverv have en samarbejdspartner, som er tæt på fra start til slut?

Tag fat i os

Bliv ringet op

Udfyld formularen herunder og bliv ringet op af en af vores kompetente medarbejdere fra Jansson El.

Se også disse referencer

“Andre firmaer har måttet melde pas”

– Rasmus Andersen, Afdelingsleder, Alboa

“Det har været essentielt at finde en samarbejdspartner, vi kan regne med, og det kan vi med Jansson El.” 

– Søren Aalborg, teknisk ansvarlig, Bytorv Horsens