Jansson Alarm

Autocentralen Vejle

Kvalitetsbilerne er topsikret hos Autocentralen i Vejle

På Bugattivej 4 i Vejle ligger en af Autocentralens største afdelinger – her kan du købe toplækre biler fra Skoda, Seat, Cupra og Volkswagen og få service på værkstedet. I alt er der cirka 120 medarbejdere, der hver dag sørger for, at alt kører glat. Derfor er det så vigtigt, at sikringen foruden at holde dårligt selskab for døren også er nem at have med at gøre for medarbejderne – og at sidste mand kan gå velfortjent på fyraften med ro i maven.

”Det vigtigste for os er, at vi oplever tryghed, når vi tager hjem sidst på eftermiddagen. Vi skal vide, at vi har et system, vi kan regne med, så skulle der komme ubudne gæster på adressen, bliver der reageret hurtigt. Det system har vi heldigvis fået,” siger Jesper Werge, der er kommunikations- og marketingchef hos Autocentralen. 

Med kombinationen af tyverialarm, adgangskontrol og videoovervågning er der sikring over hele linjen, der giver både tryghed og er nemt at bruge i hverdagen. Jesper Werge pointerer:

”Det hele virker, som det skal, og vi kan mærke, at vi er godt dækket ind hele vejen rundt, og det skaber ro i maven.”

Ingen hegn eller fysiske barriere

Autocentralen i Vejle har en åben fysisk placering, hvor sikringen ikke bare kan ”gøres” i form af hegn eller porte. Alternative løsninger skulle derfor tænkes ind:

”Nu har vi jo ikke hegn eller andre fysiske barrierer, der kan have en præventiv effekt og skræmme tyvene væk, så derfor spiller den elektroniske sikring en ekstra vigtig rolle. Især det at vi foruden den tydelige skiltning har udendørs videoovervågning via et hosted setup hos Jansson, som reagerer i tilfælde af mistænkelig aktivitet – det fungerer bare,” fortæller Jesper.

Med en hosted løsning ligger både optagelserne og systemdriften sikkert hos Jansson Alarm, ligesom Autocentralen ikke skal bekymre sig om at bruge tid og kræfter på teknisk vedligehold.

Trygt og nemt

Med over 100 medarbejdere og en håndfuld, der er ansvarlige for at åbne og lukke, skal sikringen være nem at håndtere. Derfor var brugervenlighed også et parameter, som blev målt på, da løsningen skulle implementeres.

”Tyverialarmen har nogle smarte funktioner, hvor der er tænkt over brugervenligheden, så man behøver ikke at være teknisk anlagt for at kunne betjene alarmen. Det betyder meget, når vi er flere i huset, der skal kunne bruge det, og nu det er forskelligt, hvem der fx åbner og lukker afdelingen,” fortæller Jesper.

Når hjælpen går begge veje

Samarbejdet mellem Autocentralen i Vejle og Jansson Alarm stopper ikke ved sikringsløsningerne.  

Når du ser en Jansson-tekniker på landevejen, kan det nemlig meget vel være i en varevogn leveret af Autocentralen. De er nemlig blandt de leverandører, der sørger for, at alle teknikere er godt kørende.   

”Det er jo fedt, at vi kan støtte hinandens forretninger og gøre brug af det, vi hver især er bedst til. Det understøtter samarbejdet og gør relationen stærkere,” afslutter Jesper.  

For Autocentralen handler det ikke kun om teknik – men om en hverdag, hvor sikkerhed er enkel og effektiv.

FAQ om Autocentralen:

Se også disse referencer

“Andre firmaer har måttet melde pas”

– Rasmus Andersen, Afdelingsleder, Alboa

“Opgaven med vores belysning og installationer er lykkes til fulde”

Thomas Nortvig, Indehaver og stifter, A/S Nortvig