Jansson Alarm

Teknos

Hos Teknos er brandsikringen en naturlig del af driften

Hos Teknos i Vamdrup bliver der produceret i omegnen af 23.000 tons maling om året på de 24.000 kvadratmeter store arealer. Produktionsanlægget i Vamdrup er blandt Teknos’ vigtigste produktionsfaciliteter, og derfor er det bl.a. vigtigt at sikre, at produktionen kører stabilt, bygningerne er i god stand, og at de tekniske rammer er i orden.

Det gælder også brandsikringen, som er tænkt ind som en sikker og stabil del af driften. Hos Teknos i Vamdrup har de bl.a. fire brandcentraler, tæt på 400 detektorer, 71 brandtryk og 30 lydgivere, der tilsammen sikrer, at brandsikkerheden er på sit højeste.

”For mig er det vigtigt at vide, at vi har en sikringspartner, som til hver en tid kan give os den rådgivning, der skal til inden for området. Det handler i bund og grund om trygheden i at vide, at vi lever op til det, vi skal, så vi kan sove trygt om natten,” fortæller Jan Kronborg, som er vedligeholdelseschef hos Teknos i Vamdrup.

At have de rette kompetencer i ryggen

I sin rolle som vedligeholdelseschef er Jan også udpeget som driftsansvarlig hos produktionen i Vamdrup.

Selvom han har mere end 30 års erfaring inden for industrien og arbejdet med vedligehold i 20 af dem, er Jan bevidst om, at det er essentielt at have adgang til kvalificeret sparring – og det er her, gode samarbejdspartnere kommer ind i billedet.

”Når vi taler sikring, er det et komplekst område, og derfor kender jeg jo ikke til al lovgivning, krav og regler. Derfor betyder det meget for mig at vide, hvem jeg skal ringe til for at få den rette vejledning, og den er aldrig langt væk, når jeg ringer ind til Jansson Alarm,” fortæller Jan og supplerer:

”Nu jeg har ansvaret for at drifte og passe på vores produktion, er det essentielt at have de rette fagfolk med på linjen. De kan jo deres kram, og det er tydeligt at mærke, at de har fagligheden og ekspertisen på plads, så de kan levere det, de er bedst til som vores leverandør af brandsikring.”

God sikring er mere end teknikken alene

Hos Teknos handler god brandsikring dog ikke alene om systemer, centraler og detektorer. Det handler i lige så høj grad om de mennesker, der står bag – og om at kunne få hjælp, når behovet opstår. For i en travl hverdag er det afgørende, at tilgængeligheden er stor, vejen til support er kort, og at der ikke er unødige mellemled.

Derfor er det for Jan en klar fordel, at hjælpen aldrig er mere end et telefonopkald eller et klik væk. På kundeportalen Mit Jansson kan han også få et hurtigt overblik og sikre en effektiv håndtering af sager fra start til slut.

“Jeg ser vejen til et godt samarbejde som en kort, men præcis og effektiv vej. For mig skal samarbejdet være nemt og lige til. Det kan enten være med et telefonopkald, hvor svartiden er kort, eller via en digital løsning som Mit Jansson, hvor jeg hurtigt kan oprette en sag og vide, at den bliver behandlet på samme måde, som hvis jeg talte med en medarbejder,” siger Jan.

Lige så vigtigt er det, at fagligheden er på plads, og at der er åbenhed om de løsninger, der bliver installeret.

”God sikring handler også om at vide, at de teknikere, der bliver sendt herud, har deres faglighed i orden. At de ved og ikke mindst kan forklare mig, hvad de laver og hvorfor – især når jeg ikke besidder den viden om sikring, som de gør. Jeg skal jo kunne forsvare det for mit bagland, og på den måde er der fuld gennemsigtighed,” fortæller Jan.

En relation med plads til personlighed

Foruden de faglige og tekniske kompetencer spiller relationerne en vigtig rolle i samarbejdet.

For Jan defineres god kundeservice ikke udelukkende af effektive processer og korte svartider alene – men i lige så høj grad af mennesker, tone og gensidig forståelse. En uformel dialog, et smil på læben og plads til en sjov bemærkning, så man kan mærke, at der rent faktisk sidder et menneske i den anden ende.

”Det er jo fedt, vi er nået dertil, hvor vi kender hinanden så godt, at der også er plads til en mere uformel tone og en sjov bemærkning indimellem. Vi har fået opbygget nogle gode relationer og en god kemi, og det gør altså bare samarbejdet dét mere simpelt i en ellers travl hverdag,” siger Jan.

Samtidig er der hos Jan og Teknos en klar forventning om og forståelse for, at fleksibiliteten går begge veje.

”Jeg er også klar over, at fleksibilitet går begge veje. Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at sætte os først, ligesom der kan være tidspunkter, hvor behovet er større andre steder. Reaktionstiden skal passe til den opgave, jeg har brug for at få løst, og heldigvis er tilgængeligheden altid lige i øjet uanset opgavens omfang, og om det er akut eller ej,” afslutter han.

Hos Teknos i Vamdrup er det altså ikke alene de tekniske løsninger, der skaber en stærk brandsikring. Det er også i det tætte og personlige samarbejde, hvor dialog og forståelse går hånd i hånd med fagligheden, at brandsikringen bliver en naturlig del af driften.

Fakta om Teknos:

Eksempler på seneste opgaver:

Se også disse referencer

“Andre firmaer har måttet melde pas”

– Rasmus Andersen, Afdelingsleder, Alboa

“Opgaven med vores belysning og installationer er lykkes til fulde”

Thomas Nortvig, Indehaver og stifter, A/S Nortvig