Jansson Kommunikation
Nyborg Kommunes tandpleje
Malene og co. fra Nyborg Kommunes tandpleje har succes med videokonsultationer
Ringer du ind til den kommunale tandlæge i Nyborg, kan du være så heldig at blive tilbudt et videoopkald. Siger du ja, får du et link på sms, trykker på det – og så har du direkte videokontakt med tandplejen. Kameraet på din telefon åbner, og på få minutter kan en tandklinikassistent vurdere, hvad der skal gøres.
Det sparer ikke bare dig som borger for en tur ned på klinikken. Det sparer også værdifuld tid for tandplejen – og skaber en hurtigere og tryggere afklaring for alle parter.
Videokonsultation ved tandlægen – hvorfor?
I Nyborg Kommunes tandpleje tager de sig af både børn og unge fra 0-22 år samt ældre og særligt udsatte borgere. Mange henvendelser handler om små bekymringer: et tandfrembrud, en tand, der føles løs, eller en mistanke om et hul.
Tidligere kunne det være en lang proces: Forældre blev bedt om at tage billeder og sende dem på mail – ofte i forkert vinkel – og så gik det frem og tilbage, før problemet blev afklaret. Det var både besværligt og tidskrævende.
”Det var faktisk os selv, der spurgte IT-afdelingen, om vi kunne få en videoløsning,” fortæller tandklinikassistent Malene Løvbjerg, der også er tillidsrepræsentant og repræsentant for tandklinikassistenter i HK Kommunal. Hun fortsætter: ”Først var der kun en meget dyr løsning, men så kom IT tilbage og fortalte, at kommunen havde fået en ny aftale med Jansson Kommunikation, hvor vi kunne få Visuel Agent med telefoni-løsningen. Og det passede perfekt til vores behov.”
Visuel Agent: Nemt og intuitivt
Overgangen til videokonsultationer har været forbavsende nem.
”Det er meget brugervenligt,” fortæller Karen, som også er klinikassistent hos Nyborg Kommunes tandpleje. ”Der var lige i starten, hvor vi glemte en enkelt knap, man skulle trykke på. Men ellers har det bare fungeret. Kvaliteten af billedet er også virkelig god – faktisk bedre end vi havde regnet med.”
Videoløsningen blev mulig, efter at IT-afdelingen i Nyborg Kommune kunne tilbyde Visuel Agent gennem den eksisterende telekommunikationsaftale med Jansson Kommunikation.
”Det passede perfekt til vores behov – og vi har haft en rigtig god kontakt, når vi har haft spørgsmål undervejs,” fortæller Malene.
Med Visuel Agent kan tandplejen nemt fryse billedet under samtalen, tegne på det og vende kameraet for patienten, så det hele bliver endnu nemmere.
”Mange patienter kender det fra lægen og føler sig helt trygge ved at få et link til videokonsultation. Vi oplever, at de bare synes, det er smart, at de slipper for at skulle ned til klinikken,” supplerer Karen.
Visuel Agent gør det blandt andet muligt at ...
- Se, om en knækket tand kræver akut behandling
- Vurdere, om en mistænkt skade på en mælketand kræver indgriben
- Berolige bekymrede forældre om almindeligt tandfrembrud
- Skelne mellem små og alvorlige problemer uden at barnet skal møde fysisk op
Hurtigere svar og færre fysiske fremmøder
Tandplejen håndterer ca. 50 opkald om dagen. Af dem er det ikke hver dag, der er brug for video – men når det er relevant, foretages mellem 1 og 3 videokald.
”Lidt over halvdelen af de henvendelser, vi tager på video, kan vi afklare med det samme,” siger Malene. ”Så kan vi sige: ‘Det her ser fint ud, du behøver ikke komme.’ Eller vi kan booke den rigtige tid med det samme. Og hvis noget er akut, kan vi vurdere alvoren hurtigt.”
Ofte sker det, at forældre ringer ind, men barnet er stadig i skole. I de tilfælde vurderer Malene og kollegaerne, om videokonsultation vil være relevant – og så laver de en aftale med forældrene om at ringe op senere samme dag, når barnet er kommet hjem. På den måde får de hurtigt og effektivt afklaret situationen.
”Vi sparer patienterne for unødvendige ture – og vi sparer selv en masse tid. Det er virkelig en gevinst for alle parter,” siger Malene.
Nyt forsøg: Videokonsultation hver torsdag eftermiddag
For at give endnu flere mulighed for at få hjælp via video, har tandplejen netop startet et forsøg, hvor man hver torsdag eftermiddag kan ringe direkte ind og få en videokonsultation. Det er en ekstra mulighed, ud over de faste telefontider om morgenen.
Tilbuddet er blevet annonceret både på kommunens hjemmeside og via flyers i klinikken, så borgerne bliver opmærksomme på det – også dem, der måske næste gang hellere vil klare småproblemer hjemmefra.
Fra Nyborg til landsdækkende opmærksomhed
Det gode initiativ har ikke kun skabt glæde hos borgerne i Nyborg. Også medierne har fået øjnene op for det. Malene blev inviteret i P4 Morgen for at fortælle om erfaringerne med videokonsultation.
”Radioværten sagde til mig, at han havde et problem med en tand, men han ville ikke sige, hvad det var,” griner Malene. ”Så lavede vi en videokonsultation live i radioen, og jeg kunne jo med det samme se, at han havde en knækket fyldning. Det var de virkelig imponerede over.”
Siden da har flere kommunale tandplejere og privatpraktiserende tandlæger kontaktet Malene for at høre nærmere om løsningen.
Videokonsultationer skal være fremtiden
Malene og kollegerne håber, at videokonsultationerne bliver endnu mere udbredt fremover.
”Vi synes, det er en rigtig god service for borgerne – og vi kan mærke, at dem, der prøver det, er glade for det. Så vi håber, at endnu flere får lyst til at bruge det fremover,” siger Malene.
Tandplejen arbejder også på at gøre videokonsultationer til en fast del af hjælpen til beboere på plejehjem og udsatte borgere, hvor behovet for fleksible løsninger er ekstra stort.
Sådan fungerer Visuel Agent hos Nyborg Kommunes tandpleje:
- Borgeren ringer ind: Telefonlinjen er åben hver morgen kl. 8-10 – og som noget nyt også torsdag eftermiddag.
- Tandplejen vurderer behovet: Hvis en videokonsultation giver mening, tilbydes borgeren at gå på video.
- Borgeren modtager link: Et sms-link sendes direkte til borgerens telefon. Når borgeren klikker, starter videokonsultationen.
- Hurtig visuel vurdering: Tandklinikassistenten kan guide borgeren, fryse billedet, tegne på skærmen og vende kameraet, hvis nødvendigt.
- Afklaring på få minutter: Enten afsluttes sagen på stedet – eller der aftales videre behandling, hvis der er behov.
- Bonus: Hvis tidspunktet ikke passer, aftales der en senere videokonsultation samme dag.
Gør som tandplejen i Nyborg og brug video til den gode service
Bliv ringet op
Udfyld formularen herunder, og bliv ringet op af en af vores kompetente medarbejdere fra Jansson Kommunikation.
Se også disse referencer
Vi har fået ro i maven med et driftsikkert system.”
– Malene Mols, Sektionsleder, Kundevejledning og ESDH, Fødevarestyrelsen
“Det var vigtigt for os, at vælge en stærk leverandør på både kontaktcenter og unified communications”
– Morten Rye Christensen, IT-chef, Kræftens Bekæmpelse